Følgende vil være en løs refleksion over den tamilske væremåde og dermed også identitet i blandt unge tamilere i Danmark. Indlægget er skrevet ud fra løse refleksioner fra personlige erfaringer og har derfor ikke et større empirisk belæg.

Hvad er tamilsk identitet og hvad vil det sige at være tamilsk? Der findes ingen gylden opskrift på, hvad der definerer en tamilsk identitet (heldigvis), men dog kan man påpege visse normer forbundet med det at være tamilsk. I et dansk samfund er der først og fremmest biologiske forskelle i forhold til hudfarve og hårfarve. En tydelig indikation af, at vi ikke er indfødte, men har en anden etnicitet. Derudover har vi også et andet sprog, som er med til at samle tamilere, på trods af mange unge (inklusiv mig selv) kan have besværligheder med at snakke og forstå tamilsk. Men vigtigst af alt så har vi kulturen og de normer vores forældre er opvokset under og som de har eftergivet til os, den yngre generation og som stadig lever i bedste velgående både blandt unge og ældre tamilere.

more…

Jeg har overvejet, hvorvidt jeg skulle skrive denne blog eller ikke. Min grund for ikke at skrive den bunder i en tese jeg har om, at Dansk Folkepart nyder godt af den medie opmærksomhed som deres forslag konstant får.

Ikke desto mindre inspirerede følgende blogindlæg mig til at skrive min blog om de tanker jeg har fået fra regeringens Nye tider, Nye krav

Bloggen omhandler ikke kun dette konkrete forslag, men Dansk Folkeparti generelt.

more…

Dagens Danmark bliver tit kritiseret for at være fremmedfjendsk og retorikken meget hård. Der bliver ikke taget hensyn til mindretal og holdningen: “Hvis du ikke kan lide det, så kan du smutte” dominerer den danske debat. Alt for ofte når man ser forskellige blogs på bl.a. JP, Politikken etc., der udpeger de negative aspekter af dansk kultur/politik går skribenter også med det samme i forsvarsposition. Hvis det ikke er: “Enjoy or leave” argumentationen, der bliver brugt så er det: “Hvad med dig selv og hvad med de andre?”

Selvom få kan tage kritikken til sig er de to ovennævnte scenarier hovedsagligt domineremde i den danske debat. Denne blog vil ikke være en sædvanlig køre i, hvordan Danmark er blevet fremmedfjendsk, men et forsøg på at reflektere over, hvordan vi bedst spreder de danske værdier som frihed og demokrati. more…

Jeg har prøvet at filosofere lidt over dette blog-fænomen jeg nu så aktivt er blevet en del af. Hvorfor blogger vi i det hele taget og hvad skal det gøre godt for? Som altid når jeg undrer mig over noget starter jeg med at finde det historiske oprids.

Kort historisk oprids om bloggen

Bloggen tog fat omkring 1999, hvor diverse medier som live journal og blogger gav det almene folk mulighed for at ”blogge”.  Open Diary blev her meget populær idet den åbnede op for kommentarfunktionen og samtidig tillod folk at skrive mere personlige blogge.  Omkring 2002 fik de politiske blogge stor opmærksomhed. Bloggene, specielt i USA, overtog en del af mediernes kontrollerende funktion og kommenterede hvad forskellige senatorer sagde samt afslørede en evt. bagvedliggende agenda af de forskellige forslag. F.eks. afslørerede bloggere, at dokumenter præsenteret i showet 60 minutes var forfalsket og fik en officiel undskyldning fra tv-stationen CBS der undskyldte for dårlig journalistik. Blogs blev endvidere mediet for de mere dybdeliggende politiske analyser som mange medier undlod eller forkortede pga. deres kompleksitet. Den politiske blog blev et vigtigt instrument i den almene debat i USA.

more…

Navnet er Giajenthiran Velmurugan. Et navn jeg trods længden og besværlighederne i at udtale er utrolig glad for. Det er ironisk for det er de færreste, der egentlig kalder

mig for Giajenthiran.

Velmurugan kommer fra min far. Det er faktisk hans fornavn. I tamilsk kultur er der tradition for, at konen og børnene påtager sig farens fornavn som sit efternavn. Således hedder min far: “Velmurugan Visuvar Muthiah” og hans fornavn danner dermed baggrund for mit efternavn: Velmurugan – der faktisk også er navnet på en hinduistisk gud.

Mit fornavn: “Giajenthiran” skal faktisk udtales: Ka-jen-the-ran. Hvorfor det overhovedet ikke giver mening, at det er stavet som det er. Alligevel er jeg utrolig glad for, at det er stavet som det er – hvorfor kan jeg ikke svare på.

more…